Indretningen af pigeværelset

2627
Indretningen af pigeværelset

Et pigeværelse kan være noget af det sværeste at indrette, især for en forælder. Man kan tro, at man kan kende sin datter nok så godt, men to måneder senere har hun måske skiftet smag, stil eller idoler. Så for at gøre indretningen af pigeværelset nemmere og smartere for alle, handler det måske om at indrette værelset med så få ting som muligt og så neutralt som muligt. På den måde gør det det nemmere at skifte ud i billeder på væggene, sengetøj og anden udsmykning.

Spørg hende til råds

Det er ikke dig, som forælder, der skal bo på værelset. Og selvom din datter har tusind idéer til, hvordan værelset skal se ud, så lad hende alligevel have lov at sige sin mening omkring sit eget værelse. Det betyder meget for, hvor meget hun vil opholde sig, har lyst til at invitere veninder hjem og den slags. Så sæt jer gerne ned og tag en snak om, hvad hun kunne tænke sig, hvad der er budget til, og hvad der måske kan lade sig gøre. Hvis hendes værelse for eksempel ikke er så stort, så er der jo ikke mulighed for, at hun kan få en stor dobbeltseng.

I sidste ende handler det så om, for jer alle sammen at nå til at et kompromis, hvor alle kan være nogenlunde tilfredse med resultatet. Og så må du som forælder skære igennem, hvis pigeværelset skal males om igen tre måneder senere.

Skab plads til det, der betyder noget

Selvom du skal tænke på, at din datter bliver ældre og ændrer sin smag og stil, så det er også vigtigt, at der er plads på værelset til dét, der nu engang betyder noget for hende. Det vil sige, at hvis hun endnu ikke er så gammel, så skal der være plads til at lege med Barbie-dukker på gulvet med veninderne, og er hun lidt ældre, skal der måske være lidt mere plads til lektierne.

For eksempel kan en stor opslagstavle være god, hvis hun er typen, der skifter idoler hver anden måned. Så har hun mulighed for at skifte billederne ud, når hun har lyst, uden at hele værelset skal laves om.

På den anden side skal man også huske, at der sker meget i årerne, hvor børnene går fra at børn til at være teenagere. Og i den overgang skal der helt sikkert ske et eller andet med pigeværelset, som gør det mere voksent.