Få styr på alt udstyret til børnefødselsdagen

1635
udstyr børnefødselsdag

En børnefødselsdag er noget helt specielt, og oftest er det en stor fest med et gennemført tema og alt, hvad der hører til. Det kan virke uoverskueligt, hvor man skal starte, når man planlægger den helt store børnefødselsdag. Det kan hurtigt blive en dyr og besværlig affære, men det behøver det slet ikke at blive. Maden kan du nemt komme omkring ved at fryse boller og pizzasnegle ned, så det er let at tage dem op aftenen før. Og så skal der ikke meget mere til end lidt frugt, grøntsager, chips og saltstænger. Børnene har tit mere travlt med at rende rundt og lege, så de sidder sikkert ikke særlig længe ved bordet alligevel.

Det er altid et hit, hvis du arrangerer noget underholdning til børnefødselsdagen. Men måske synes du, at det er svært at finde det helt rigtige udstyr til forskellige lege og underholdning. Så er det heldigt, at vi her har samlet en guide til dig, så du nemt kan få styr på alt udstyret til børnefødselsdagen. Du kan også finde inspiration til forskelligt udstyr på Partybutikken.dk.

Bestem dig for et tema

Det første, du skal gøre, er at vælge et tema. Det kan være, at du allerede har en god idé om, hvad fødselsdagsbarnet vil elske, men ellers kan du altid spørge, hvad han eller hun synes er sjovt. Mangler du idéer til temaer og udklædning til børnefødselsdagen, kan du finde en masse inspiration på Partybutikken.dk.

Et tema behøver ikke at være med udklædning og det hele, men kan også blot være et farvetema eller et madtema. Temaet hjælper dig med at planlægge festen, da det ellers hurtigt kan blive meget uoverskueligt, fordi der i dag er så mange muligheder, når det kommer til børnefødselsdage. Det skaber samtidig en god sammenhæng til festen, som børnene helt sikkert vil elske. Har du problemer med at komme frem til et tema, eller mangler du idéer til sjove lege og udsmykning til festen, kan du forsøge at skrive alle dine tanker ned på et stykke papir. Det kan hjælpe at få skrevet tingene ned, så du får et overblik over, hvilke muligheder der er.

Find udstyret

Når du har bestemt dig for et tema, handler det om at udføre det fuldt ud. Gå for eksempel all in på pirathatte og ansigtsmaling, hvis temaet er pirater. Find alt til piratfesten på Partybutikken.dk. Eller pynt op med glimmer og glitter, lyserøde servietter og balloner, hvis der skal være tøsefest. Hvis det giver god mening, at børnene kommer udklædte, kan du skrive det i indbydelsen. Er du i det kreative hjørne, kan du endda lave en indbydelse, der passer til temaet, for eksempel et skattekort med brændte hjørner ved pirattemaet. Du finder diverse hobbyartikler, udklædning, balloner, kagedekorationer og meget mere ved at klikke her. Det er ikke nødvendigt at bruge flere tusinde kroner på udstyr til børnefødselsdagen, men med pynt kommer du hurtigt og billigt rigtig langt.

Forbered dig dagen før

Når du har styr på temaet og købt alt udstyret, er der ikke så meget mere tilbage end blot at vente på, at dagen kommer. Det er en fordel, hvis du sørger for at pynte op og gøre alt klar dagen før, så du ikke skal løbe forvirret rundt, inden børnene kommer rendende på dagen. Du kan også alliere dig med en af de andre forældre eller nogle fra din familie og få dem til at give en hjælpende hånd med til børnefødselsdagen. Det er både hyggeligt at have nogle at snakke med, men det kan også være nødvendigt, så du ikke skal styre alle børnene helt alene.